Tærte med bær og syrlig creme

Sommertærte


Kage til 8-10 personer

Ingredienser:

-50 gram mandler
-175 gram hvedemel
-125 gram smør
-50 gram sukker
-1 lille æggeblomme
-evt. lidt koldt vand

Fyld:

-50 gram hvid chokolade
-ca. 500 gram bær
-½ liter cremefraiche
-3-4 spsk. flormelis
-korn af ½ vaniljestang
-1 tsk. fintrevet citronskal


Sådan gør du:

Blend mandlerne i en foodprocessor. Kom hvedemel og små stykker smør. Kør til det ligner revet ost. Tilsæt sukker, og hæld dejen ud på bordet, og saml den i hånden med en æggeblomme og evt. lidt koldt vand. Tryk den sammen og undgå at ælte.

Lad dejen hvile i køleskabet ca. en time

Rul dejen tyndt ud, og læg den i en tærteform ( ca. 24 cm i diameter ). Tryk siderne godt ind. Prik  bunden med en gaffel. Kom et stykke bagepapir eller alufolie i tærteformen.

Bag tærtebunden  i ovnen ved 175 grader i ca. 30-40 min, til den er sprød og lysebrun, og afkøl på en rist. Smelt chokoladen over vandbad, og pensl  den på den bagte tærtebund. Lad chokoladen størkne. Skyl, pil og tør bærrene. Pisk cremefraiche skummende med flormelis, vaniljesukker og citronskal. Fordel cremen i tærten, og kom bærrene på.

Værsgo at spise og god sommer!





Kommentarer